Angst for mundtlig eksamen: derfor er den værre end den skriftlige
Angst for mundtlig eksamen er ikke indbildning. Prøveformen har tre træk, den skriftlige ikke har, og de rammer præcis dét, der i forvejen er svært.
Angst for mundtlig eksamen har tre konkrete grunde
Folk siger tit, at de “bare” er dårligere til det mundtlige. Det er sjældent rigtigt. Prøveformen er faktisk hårdere, og det er der tre grunde til.
- Bedømmeren sidder i rummet og kigger, mens du tænker.
- Tavsheden kan høres. Til den skriftlige tænker alle stille.
- Du kan ikke springe videre og komme tilbage senere.
Til den skriftlige må du gerne gå i stå. Du hopper til næste spørgsmål og vender tilbage, og ingen opdager, at du var væk i fire minutter. Til den mundtlige er der ikke noget at hoppe til.
Bedømmeren i rummet ændrer opgaven
Der er en ekstra ting at holde styr på: hvordan du virker.
Det klassiske arbejde på området beskrev problemet som påtrængende tanker, der lægger sig oven på opgaven og optager plads, den skulle have haft. Til en mundtlig prøve er der to slags af dem på én gang: kan jeg det her og hvordan ser det ud, at jeg tænker lige nu.
Den anden findes ikke til den skriftlige. Det er hele forskellen.
Pausen føles fem gange længere for dig end for dem, der sidder overfor. De har hørt hundredvis af dem.
De fire steder, det går galt
Optakten, hvor du sidder udenfor
Ventetiden er tit værre end selve prøven. Der er ikke noget at lave, og kroppen er i gang uden at have noget at bruge det til.
De første tredive sekunder
Du trækker et spørgsmål, og der sker ingenting. Det er ikke hukommelsestab. Pladsen er optaget.
Midten, hvor tråden ryger
Du var i gang, og så forsvandt den. Det, der plejer at ske herefter, er at man begynder at lede efter tråden i stedet for at tale videre, og ledearbejdet optager endnu mere plads.
Bagefter, på vej hjem
Prøven gik måske fint. Regnskabet bliver alligevel gjort op, og det er sjældent i din favør. Du husker den ene sætning, der kom forkert ud, og ingen af de fyrre, der ikke gjorde.
Det, du kan øve på forhånd
Her er den gode nyhed: den mundtlige er den prøveform, hvor forberedelse har mest at sige, fordi selve formen kan trænes.
En sammenfatning af 44 randomiserede forsøg fandt, at almindelig færdighedstræning hører med til det, der virker, og ikke er en afsporing væk fra det egentlige.
Sig det højt, ikke i hovedet
At have tænkt et svar er ikke det samme som at have sagt det. Munden skal have prøvet ordene. Et tomt lokale er nok.
Læg en åbning, du kan udenad
“Jeg begynder med at definere begrebet, og så tager jeg eksemplet.” Den sætning giver dig en struktur at falde tilbage på og giver bedømmeren noget at følge. Den koster tredive sekunder at lære.
Øv dig i at gå i stå
Det lyder mærkeligt, og det er den øvelse, der flytter mest. Aftal med en, du kender, at du midt i en fremlæggelse siger: “Jeg mistede tråden, må jeg lige kigge på mine noter.” Sig det højt et par gange. Så er sætningen der, den dag du får brug for den.
Tal langsommere, end du tror
Nervøsitet får de fleste til at tale hurtigere. Det gør både tænkningen og vejrtrækningen sværere. Halvér tempoet bevidst i de første to sætninger.
Hvad kan du gøre inden på fredag?
Grebene til de sidste to uger, natten før, morgenen og de første to minutter ved bordet.
Sådan siger du det, hvis du går i stå
Det her er værd at have parat, fordi det koster mindre end alternativet.
“Jeg mistede tråden. Må jeg lige kigge i mine noter?” Det er tilladt, det er almindeligt, og det tager tre sekunder.
“Kan du gentage spørgsmålet?” Køber tid og er helt legitimt.
“Jeg vil gerne vende tilbage til det. Må jeg tage den anden del først?” Virker oftere, end folk tror.
Tavshed, hvor du forsøger at skjule, at du er gået i stå, koster mere end nogen af de tre. Bedømmeren kan se det alligevel, og så bruger I begge to energi på at lade som ingenting.
Hvorfor det ikke hjælper at forberede sig ned til hvert ord
Det er den mest almindelige reaktion, og den trækker den forkerte vej.
Et manuskript gør, at enhver afvigelse fra det bliver til en fejl. Går du glip af en sætning, er der pludselig to opgaver: at tale videre og at finde tilbage til manuskriptet.
Og der er en anden ting. Går prøven godt med manuskriptet i hånden, lærer systemet, at det var manuskriptet, der reddede den. Ikke dig. Næste gang skal det være længere.
Mekanikken bag ligger under kroppen reagerer, før du når at tænke.
Når det er skriftlige prøver, der er svære
Nogle har det modsat. Til den mundtlige er der en samtale at holde fast i, og til den skriftlige er der kun en tom side og fire timer.
Det, der plejer at kendetegne den, er tiden: en fornemmelse af, at den løber, og en trang til at læse spørgsmålet igen og igen uden at begynde. Grebet er det samme, men det bruges anderledes: skriv noget, hvad som helst, og accepter at det første afsnit ikke bliver godt.
Ofte stillede spørgsmål om mundtlig eksamen
Tre ting: bedømmeren sidder i rummet og kigger, mens du tænker, tavsheden kan høres, og du kan ikke springe videre og komme tilbage senere. Til den skriftlige må du gerne gå i stå i fire minutter uden at nogen opdager det.
Sig det. "Jeg mistede tråden, må jeg lige kigge i mine noter?" Det er tilladt og almindeligt, og det koster mindre end tredive sekunders tavshed, hvor du forsøger at skjule det.
Ofte mindre end du tror, og det er sjældent noget, der tæller med. Bedømmelsen handler om det faglige. En rystende stemme er ikke en fejl i besvarelsen.
Nej. Et manuskript gør enhver afvigelse til en fejl, og går det godt, lærer systemet, at det var manuskriptet der reddede den. Læg en åbning, du kan udenad, og lad resten være stikord.
Ja, på to måder. Det giver dig tid til at tænke, og det gør vejrtrækningen lettere. Halvér tempoet bevidst i de første to sætninger; resten plejer at følge med af sig selv.
Man kan, og en del gør det. Prisen er bare, at valget så er truffet af prøveformen og ikke af interessen. Det er dét fravalg, der plejer at koste mest på længere sigt.
Kilder
Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:
- Stress, anxiety, and cognitive interference: Reactions to tests
- Cognitive Test Anxiety and Academic Performance
- The efficacy of interventions for test-anxious university students: A meta-analysis of randomized controlled trials
Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, der viger uden om situationer med andre, og med det, som viger-mønstret koster.