Hvorfor får man eksamensangst? Presset, der bliver personligt
Hvorfor får man eksamensangst? Fordi tre ting mødes: en krop, der reagerer let, en erfaring med at blive bedømt, og en reaktion, der har fået lov at gentage sig.
Hvorfor får man eksamensangst, og hvorfor lige nu?
Der er to spørgsmål gemt i det ene, og de har hver sit svar.
Det første er, hvorfor mennesker overhovedet kan blive bange for en prøve. Det andet er, hvorfor det rammer dig og ikke sidemanden, og hvorfor det begyndte i netop det år, det begyndte.
Det korte svar på begge: en prøve er ikke en opgave. Den er en bedømmelse, og bedømmelse er noget, mennesker er indrettet til at tage alvorligt.
- En krop, der er kalibreret til at reagere lidt hurtigere end andres.
- En erfaring, der har koblet bedømmelse sammen med fare.
- En reaktion, der har fået lov at gentage sig uden at blive modsagt.
- Ingen af dem alene er nok. Det er kombinationen.
En prøve er ikke en opgave, det er en dom
Til daglig laver du opgaver hele tiden uden at nogen får hjertebanken af det.
Forskellen ved en prøve er tre ting: der er en, der vurderer, der er en karakter, og karakteren følger med videre. Den sidste er den tungeste.
En metaanalyse af 238 studier over tredive år fandt netop, at hvor meget der stod på spil, hang sammen med hvor høj prøveangsten var. Det samme gjorde den oplevede sværhedsgrad. Det er altså ikke en tilfældig frygt. Den følger noget, der faktisk er anderledes ved situationen.
Kroppen skelner ikke skarpt mellem at blive vurderet fagligt og at blive vurderet som person. Det gør karakterskalaen heller ikke rigtigt.
De tre ting, der skal mødes
Kroppen er kalibreret forskelligt fra person til person
Nogle er født med et alarmsystem, der reagerer hurtigere og kraftigere på noget nyt. Det ses allerede i børnehaven, og det er ikke noget, man har valgt eller kan tage sig sammen til at lave om.
Det betyder ikke, at det ligger fast. Hvor let alarmen går, flytter sig med søvn, bevægelse, koffein og hvor meget der i forvejen er på tallerkenen.
Erfaringen kobler bedømmelse sammen med fare
Et enkelt fremlæggelse, der gik galt. En lærer, der kommenterede noget foran klassen. En periode, hvor karakteren blev til et samtaleemne derhjemme.
Det behøver ikke være dramatisk. Det skal bare have været tydeligt nok til, at systemet noterede: her kan man tabe noget.
Reaktionen får lov at gentage sig
Den tredje er den afgørende, og den er den eneste, der er noget at gøre ved lige nu.
Hver gang en prøve bliver klaret ved hjælp af udenadlærte formuleringer, en ekstra gennemlæsning natten før eller et bestemt sted at sidde, lærer systemet, at det var dem, der reddede den. Og hver gang en prøve bliver undgået, lærer det, at faren var reel.
Hvorfor det begyndte i netop de år
Der er et mønster i, hvornår det melder sig, og det er værd at kende, fordi det gør det mindre tilfældigt.
Overgangene er de sårbare steder
- klasse, første år på ungdomsuddannelsen, første eksamensperiode på et studie. Fælles for dem er, at rammerne skifter samtidig med, at kravene stiger.
Selvopfattelsen bliver knyttet til karakteren
En systematisk gennemgang af 76 studier med over 53.000 skolebørn fandt en tydelig sammenhæng mellem prøveangst og hvordan børnene så på sig selv fagligt. Sammenhængen var stærkere hos de ældre børn end hos de yngre.
Det passer med det, folk selv fortæller: der kommer et tidspunkt, hvor karakteren holder op med at være en oplysning om en opgave og bliver en oplysning om dem.
De dygtige er overrepræsenterede
Det overrasker mange. Men det giver mening: hvis du aldrig har oplevet at klare dig dårligt, har du heller aldrig fået erfaring med, at det kan lade sig gøre at komme videre bagefter.
Hvorfor det rammer nogle hårdere
To ting adskiller dem, det fylder meget for, fra dem, det ikke gør.
Hvor meget plads der er at tænke i. Et forsøg med 96 unge fandt, at sammenhængen mellem ængstelighed og præstation afhang af arbejdshukommelsen. Hos dem med lav kapacitet trak ængsteligheden ned. Hos dem med høj kapacitet gjorde den det modsatte.
Hvad uroen bliver forstået som. Bliver hjertebanken læst som jeg er ved at gå i panik, kommer der en runde mere oven i. Bliver den læst som kroppen gør sig klar, stopper kæden dér.
Det andet er der noget at gøre ved, og det er dét, arbejdet handler om.
Behandling: hvad tilgangene arbejder med
Hvad der foregår i et forløb, når mønstret har gentaget sig, og hvad der ikke kan loves.
Det, der ikke er årsagen
Tre forklaringer går igen, og de rammer alle forbi.
At du ikke har læst nok. Det er sjældent dem, der ikke har læst. Det er som regel dem, der har læst mest, fordi læsningen også er et forsøg på at få uroen til at holde op.
At du er sart. Alarmsystemet er kalibreret gennem hele livet og ikke valgt. Man kan lige så godt bebrejde nogen deres højde.
At du bare skal have selvtillid. Selvtillid til faget er sjældent problemet. Mange kan stoffet til perfektion og går i stå alligevel, fordi det ikke er viden, der mangler i selve øjeblikket, men plads.
Hvorfor det betyder noget, hvor det kommer fra
Man kan spørge, om det overhovedet er nyttigt at vide.
Det er det på ét punkt: forklaringen afgør, hvad man går efter. Tror du, årsagen er manglende forberedelse, læser du mere, og det virker ikke. Tror du, årsagen er en krop, der er forkert, prøver du at fjerne uroen, og det virker heller ikke.
Er årsagen derimod en reaktion, der har fået lov at gentage sig, så er det gentagelsen, der skal ændres. Det er en langt mere konkret opgave, og det er den, mekanikken under udsættelsen er motoren, ikke et symptom handler om.
Ofte stillede spørgsmål om årsagen til eksamensangst
Fordi tre ting mødes: en krop, der er kalibreret til at reagere let, en erfaring der har koblet bedømmelse sammen med fare, og en reaktion der har fået lov at gentage sig. Ingen af dem er nok alene.
Hvor let kroppens alarm går i gang, har en arvelig komponent, ligesom temperament har det. Men det, der afgør, om det bliver til et mønster omkring prøver, er erfaringerne og gentagelsen, og de er ikke arvelige.
Ja. Det er almindeligt ved efteruddannelse, kørekort og autorisationsprøver. Ofte er der en erfaring fra skoletiden, som aldrig blev modsagt, fordi prøver bare blev valgt fra i mange år.
Fordi de har mest at tabe på deres eget regnskab, og fordi de sjældent har erfaring med, at det går galt og man kommer videre alligevel. Det er ikke en trøst, men det er en forklaring.
Forventninger kan være en af de erfaringer, der kobler karakteren sammen med noget større end faget. Det er sjældent en enkelt årsag, og det er ikke det samme som skyld: de fleste forventninger er velmente.
Sjældent. Rammerne skifter, men mekanikken følger med, fordi den holdes i gang af, at læsning udskydes og prøveformer vælges fra. Den mekanik forsvinder ikke, fordi der kommer et nyt skema.
Kilder
Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:
- Test anxiety effects, predictors, and correlates: A 30-year meta-analytic review
- Cognitive Test Anxiety and Academic Performance
- Test anxiety in primary school children: A 20-year systematic review and meta-analysis
- When does anxiety help or hinder cognitive test performance? The role of working memory capacity
Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, der viger uden om situationer med andre, og med det, som viger-mønstret koster.