Bange for at dumpe: sådan bliver frygten mindre
Bange for at dumpe handler sjældent om selve prøven. Den handler om det, der kommer bagefter, og om en konsekvens, der aldrig er gjort konkret.
Bange for at dumpe handler om det, der kommer bagefter
Prøven varer to timer. Frygten varer tre uger.
Det skyldes, at det, der frygtes, ikke ligger i lokalet. Det ligger i alt det, en dårlig karakter siges at betyde: et år mere, en ansøgning der ikke rækker, en samtale derhjemme, en forestilling om at være holdt op med at være god til noget.
En metaanalyse af 238 studier fandt netop, at hvor meget der står på spil, hænger sammen med hvor høj prøveangsten er. Frygten er altså ikke ubegrundet. Den følger noget, der faktisk er anderledes ved situationen.
- Det, der frygtes, ligger efter prøven, ikke i den.
- En ukendt konsekvens fylder mere end en kendt.
- Bekymringen om at dumpe er samtidig dét, der optager pladsen under prøven.
- At gøre konsekvensen konkret er ubehageligt og virker.
Frygten er sin egen forhindring
Her er den ubehagelige del af mekanikken.
Tankerne om at dumpe kører ikke kun i ugerne før. De kører også midt i prøven, og der optager de den plads, opgaven skulle have haft. Det klassiske arbejde på området beskrev det som påtrængende tanker, der forstyrrer den opgavefokuserede tænkning.
Med andre ord: frygten for at dumpe gør det en anelse mere sandsynligt at gøre det. Ikke fordi du ikke kan stoffet, men fordi der ikke er plads til at hente det frem.
Frygten for at dumpe er ikke bare ubehagelig. Den er en af de ting, der er i vejen.
Det er ikke ment som et pres. Det er ment som en grund til at arbejde med den frem for at forsøge at holde den ude.
Gør konsekvensen konkret
Det, der plejer at flytte mest, lyder som det modsatte af hjælp: sæt dig ned og skriv, hvad der faktisk sker, hvis du dumper.
Ikke som en trussel. Som en oplysning.
Hvornår er den næste mulighed?
De fleste prøver kan tages om, og der er som regel en dato. Find den. Et ukendt “så er alt ødelagt” fylder mere end et konkret “så er der en syge- og omprøve i august”.
Hvem skal vide det?
Skriv navnene. Som regel er listen kortere, end den føles, og de fleste på den har selv dumpet noget.
Hvad koster det i tid og penge?
Et halvt år. Et modul. Et gebyr. Sæt tal på. Tal er endelige, og endelige ting er lettere at bære end uendelige.
Hvad ændrer det ikke?
Det her punkt bliver tit sprunget over. Hvad ville stadig være det samme? Hvem ville stadig være der? Hvad ville du stadig kunne?
En kendt konsekvens er tungere at bære. Den fylder bare mindre om natten.
Det, der ikke virker
At blive forsikret om, at det nok skal gå. Det er præcis dét, ingen kan garantere, og du ved det godt. Beroligelsen holder til næste gang og skal så gives igen.
At undgå at tænke på det. Det, der ikke må tænkes, kommer tilbage, og det kommer tilbage om natten.
At melde fra for at undgå udfaldet. Det fjerner risikoen for at dumpe og bekræfter samtidig, at faren var reel. Næste prøve bliver dyrere.
Når karakteren er blevet til en dom over dig
Der er en forskel, der er værd at holde fast i, og den er svær i skoleårene.
En karakter er en oplysning om en præstation en bestemt dag. Den er ikke en oplysning om, hvad du er værd, og heller ikke om, hvad du kan om et år.
Det lyder som en plakat. Det er alligevel dét, forskellen består i, når man ser på, hvem det fylder meget for: dem, hvor karakteren er holdt op med at handle om opgaven.
Baggrunden ligger under det, du frygter, er sjældent selve prøven.
Symptomer på eksamensangst i krop og hoved
De fire lag: kroppen, følelsen, tankerne og det, du gør. Og hvilke af dem der koster karakteren.
Ofte stillede spørgsmål om at være bange for at dumpe
Ja, og det følger noget virkeligt: hvor meget der står på spil, hænger sammen med hvor høj prøveangsten er. Det bliver et problem, når frygten begynder at bestemme, hvad der bliver læst, valgt og meldt fra.
Det afhænger af uddannelsen, og det er netop derfor, det er værd at slå op frem for at gætte. De fleste prøver kan tages om, og der er som regel en konkret dato. Studievejlederen på stedet kan svare præcist.
Et stykke ad vejen. Tankerne om at klare sig optager den plads, opgaven skulle have haft, og det gør det sværere at hente stoffet frem. Det er en grund til at arbejde med frygten, ikke til at være bange for den.
Det kommer an på hvordan. At køre katastrofen igen og igen uden svar hjælper ikke. At skrive konkret ned, hvornår den næste mulighed er, hvem der skal vide det, og hvad det koster, gør som regel.
Det er dit valg. En del oplever, at noget af presset ligger i at skulle skjule det. Hjælper det ikke at sige det, er det ikke et tegn på, at det var forkert at gøre.
Find datoen for næste mulighed, og find den i dag frem for i næste uge. Uvisheden om hvornår er som regel tungere end selve omprøven. Og læg mærke til, om der er noget, du nu vælger fra: det er dér, den næste omgang bliver afgjort.
Kilder
Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:
- Test anxiety effects, predictors, and correlates: A 30-year meta-analytic review
- Cognitive Test Anxiety and Academic Performance
- Stress, anxiety, and cognitive interference: Reactions to tests
Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, der viger uden om situationer med andre, og med det, som viger-mønstret koster.