Eksamensangst hos unge: når karakteren bliver til en dom
Eksamensangst hos unge melder sig typisk mellem 14 og 20 år. Det skyldes tre ting, der rammer samtidig: prøven er ikke valgt, karakteren følger med videre, og flokken kigger på.
Derfor rammer eksamensangst hos unge så hårdt
Der er tre ting ved prøver i skoleårene, som ikke gælder senere i livet.
Prøven er ikke valgt. En voksen, der går til en autorisationsprøve, har meldt sig til. En elev i 9. klasse har ikke. Man kan ikke lade være, og man kan ikke udskyde den til næste år uden at det koster noget stort.
Karakteren følger med videre. Den står på et papir, der afgør, hvad man kan søge ind på. Det er ikke en overdrivelse fra de unges side. Det er sådan systemet er skruet sammen.
Flokken kigger på. Til den mundtlige sidder der nogle udenfor og venter. Bagefter bliver der spurgt. I den alder er andres vurdering ikke en detalje, den er et vilkår.
- Mavepine eller hovedpine på skoledage, som forsvinder i weekenden.
- Fremlæggelser, der bliver til sygedage.
- Fag, der bliver valgt fra på grund af prøveformen og ikke på grund af indholdet.
- Et fald i karakterer, der ikke passer til, hvad personen kan.
- Læsning, der aldrig bliver til noget, uanset hvor længe der sidder nogen ved skrivebordet.
Det begynder tidligere, end de fleste tror
En systematisk gennemgang samlede tyve års forskning i skolebørn mellem 5 og 12 år: 76 studier med over 53.000 børn.
Prøveangst hang negativt sammen med både matematik og læsning. Den hang også sammen med, hvordan børnene så på sig selv fagligt, og den sammenhæng var stærkere hos de ældre børn end hos de yngre.
Det er værd at hæfte sig ved. Det er ikke først i gymnasiet, det opstår. Det er dér, det bliver dyrt.
Til dig, der selv er ung
Det, du mærker i kroppen, er ikke et tegn på, at der er noget galt med dig. Det er et alarmsystem, der gør sit arbejde lidt for grundigt.
Og her er den ting, næsten ingen fortæller dig: uroen er ikke det, der koster karakteren. En vis puls og uro følges faktisk af bedre resultater. Det, der stjæler pladsen, mens du sidder med opgaven, er bekymringen.
Det ændrer, hvad der er værd at bruge kræfter på. Ikke at blive rolig. At få pladsen tilbage.
Du skal ikke have det godt med prøven for at kunne gå til den.
Tre ting, der virker, og som du kan gøre selv
Læs, så du henter frem. Luk bogen, og skriv fem minutter om, hvad du husker. Det er ubehageligt, fordi det viser hullerne. Det er også derfor, det virker.
Øv den mundtlige mundtligt. Sig stoffet højt for et tomt lokale. At have tænkt det er ikke det samme.
Lav en plan for de første to minutter. Læs spørgsmålet igen, ord for ord, og skriv noget ned med det samme. Et stikord er nok. Hånden i gang er den hurtigste vej tilbage til opgaven.
Hvad kan du gøre inden på fredag?
Grebene til de sidste to uger, natten før, morgenen og de første to minutter ved bordet.
Til dig, der er forælder
Den almindelige reaktion er at hjælpe med at slippe. Du ringer til skolen, du siger, at det er i orden at blive hjemme, du forsikrer om, at det nok skal gå.
Det er kærligt ment, og de to første gør det samme som enhver anden undgåelse: barnet slipper, og alarmen får ret én gang til.
Beroligelsen holder kun til næste gang
At sige “du er jo dygtig” eller “det skal nok gå” taler til den del, der tænker. Reaktionen sidder et andet sted. Svaret skal gives igen i morgen, og lidt kraftigere.
Spørg hvad der skete, ikke hvordan det gik
Det første kan besvares. Det andet inviterer til et regnskab, der sjældent falder ud til barnets fordel.
Hold fast i den lille aftale, også når dagen kommer
Aftalen skal være lille nok til at kunne gentages i næste uge. Den skal ikke være et spring, man skal overleve. Retningen betyder mere end tempoet.
Pas på med at gøre karakteren til et samtaleemne
De fleste forventninger er velmente. De bliver alligevel til en af de erfaringer, der kobler karakteren sammen med noget større end faget.
Det virker, og det er undersøgt
Der er lavet forsøg netop på denne aldersgruppe.
Et forløb på seks gange med elever mellem 14 og 16 år op til store prøver gav en tydelig reduktion i prøveangsten, og virkningen bredte sig til angst mere generelt. Til gengæld ændrede det ikke deres trivsel i skolen som helhed, hvilket giver god mening: prøver er kun én af mange ting, der afgør, hvordan man har det.
Et andet forsøg gjorde noget meget mindre. Aftenen inden den første eksamen fik en gruppe førsteårsstuderende en mail fra underviseren, som gav dem en anden måde at forstå deres egen uro på. De bekymrede sig mindre og fik bedre karakterer. En enkelt mail.
Når det er blevet svært at møde op
Er skolen blevet umulig at komme i, er trinnene blevet for store. Det, der plejer at virke, er at gøre dem meget mindre: en enkelt time, et enkelt fag, en aftale om at møde en bestemt person ved indgangen.
Der findes også formelle muligheder. Skoler kan tilrettelægge prøver under særlige vilkår, og hvad der kan lade sig gøre, afhænger af uddannelsen. Det er skolens studievejleder, der kender reglerne, og det er værd at spørge tidligt frem for sent.
Mekanikken bag, og hvorfor det ikke går over af sig selv, ligger under hvorfor får man eksamensangst. Selve grundmekanikken står under hvad er eksamensangst.
Ofte stillede spørgsmål om eksamensangst hos unge
Tegnene ses allerede i de mindre klasser, men det bliver som regel dyrt i overgangene: 9. klasse, første år på ungdomsuddannelsen, første eksamensperiode på et studie. Der stiger kravene, samtidig med at rammerne skifter.
Pres virker sjældent, og et for stort spring bekræfter som regel frygten. Det, der flytter noget, er en aftale, der er lille nok til at kunne holdes, og at den så bliver holdt, også når dagen kommer.
Kun til næste gang. Beroligelsen taler til den del, der tænker, mens reaktionen sidder et andet sted. Så skal den gives igen, og lidt kraftigere. Det, der holder, er erfaringer, ikke forsikringer.
For nogle letter det, når prøver bliver sjældnere. Men mønstret følger tit med, fordi det holdes i gang af, at læsning udskydes og prøveformer vælges fra. Den mekanik forsvinder ikke, fordi der kommer et nyt skema.
Skoler kan tilrettelægge prøver under særlige vilkår, og hvad der er muligt, afhænger af uddannelsen. Studievejlederen på stedet kender reglerne. Det er værd at spørge tidligt i forløbet frem for ugen før.
I undersøgelser scorer piger gennemsnitligt lidt højere på prøveangst. Forskellen er ikke stor, og den siger intet om den enkelte. Drenge er tilsvarende underrepræsenteret blandt dem, der siger det højt.
Kilder
Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:
- Test anxiety in primary school children: A 20-year systematic review and meta-analysis
- Cognitive–behavioral intervention for test anxiety in adolescent students: do benefits extend to school-related wellbeing and clinical anxiety
- Test anxiety effects, predictors, and correlates: A 30-year meta-analytic review
- Reappraising test anxiety increases academic performance of first-year college students
Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, der viger uden om situationer med andre, og med det, som viger-mønstret koster.