Symptomer på eksamensangst: sådan viser den sig i krop og hoved
Symptomer på eksamensangst deler sig i fire lag: kroppen, følelsen, tankerne og det, du gør. De tre første er de synlige. Det er de to sidste, der afgør, hvad prøven kommer til at koste.
Symptomer på eksamensangst kommer i en bestemt rækkefølge
Det, folk beskriver først, er som regel kroppen. Hjertet, maven, hænderne.
Men kroppen er ikke starten på det, og den er heller ikke det dyre. Rækkefølgen ser sådan her ud, og den er værd at kende, fordi hvert lag kræver noget forskelligt:
- Kroppen reagerer. Puls, sved, kvalme, uro.
- Følelsen kommer bagefter og sætter navn på: det her går galt.
- Tankerne finder beviser. Det er dem, der koster karakteren.
- Adfærden følger. Læsningen udskydes, prøven vælges fra.
Det er de to nederste, der afgør, hvor meget det kommer til at fylde. Og det er dem, ingen taler om, fordi de ikke kan ses udefra.
Tegnene i kroppen
De her er de mest kendte, og de er også dem, der bekymrer folk mest. Det er værd at vide fra begyndelsen, at de sjældent er det, der trækker karakteren ned. Baggrunden ligger under kroppen reagerer, før du når at tænke.
Hjertet slår hårdere, ikke bare hurtigere
Det er som regel kraften, folk mærker, ikke antallet af slag. Kroppen sender mere blod ud til de store muskler, fordi den forbereder noget fysisk, der ikke skal ske.
Kvalmen kommer fra en prioritering
Fordøjelsen bliver skruet ned, når alarmen går. Blodet skal bruges andre steder. Derfor er kvalme og ondt i maven om morgenen så almindeligt før en prøve, at det nærmest er reglen.
Hænderne bliver klamme og ryster
Svedkirtlerne i håndfladerne reagerer på alarm og ikke på varme. Rysten kommer af den samme muskelspænding, og den ses tydeligst ved noget, der kræver præcision. At skrive, for eksempel.
Vejrtrækningen bliver kortere
Den bliver hurtigere og højere oppe i brystet. Det er derfor, nogle får svimmelhed og prikken i fingrene: ikke for lidt luft, men for meget.
Søvnen ryger natten før
Ofte ikke på grund af prøven, men på grund af regnestykket om, hvor mange timer der er tilbage. Det er en af de mest selvforstærkende af dem alle.
Tegnene i følelsen
Laget imellem kroppen og tankerne springes tit over, og det er en skam, for det er dét, der gør resten forståeligt.
Der er en uro uden indhold. En fornemmelse af, at noget er galt, før der er sat ord på hvad. For nogle er der en irritabilitet, der ikke ligner dem selv, og som går ud over dem, der er tættest på.
Og så er der skammen. Ikke over prøven, men over reaktionen: hvorfor kan jeg ikke bare tage mig sammen som alle andre.
Følelsen er ikke en tanke. Den hedder uro, og den har ikke noget indhold, før hovedet giver den et.
Tegnene i tankerne
Her ligger det dyre. Det er dokumenteret temmelig grundigt, og det står i modstrid med, hvad næsten alle råd derude går efter.
Da man i 2002 undersøgte, hvordan de kropslige og de kognitive tegn hver især hang sammen med de faktiske resultater, var det den kognitive del, der trak ned. Den kropslige aktivering gjorde det ikke. Et større tysk studie med 730 studerende pegede samme vej.
Bekymringen
Det er den, der koster karakterenUroen
Den mest synlige. Den koster mindstBekymringen handler om konsekvensen
Ikke om faget. Hvad hvis jeg dumper. Hvad så med næste år. Hvad tænker de andre, hvis jeg går om. Den kører i ugerne før, og den bliver værre, jo tættere man kommer.
Overvågningen kører sideløbende
Du løser opgaven og bedømmer dig selv samtidig. To ting på én gang, og den ene går ud over den anden.
Tankerne optager den plads, opgaven skulle have haft
Det er det, folk kalder at gå i sort. Der er kun plads til et vist antal ting ad gangen, mens man arbejder, og er pladsen optaget af det her kan jeg ikke, er den ikke optaget af spørgsmålet.
Det klassiske arbejde på området beskrev det allerede i 1984 som påtrængende tanker, der forstyrrer den opgavefokuserede tænkning. Det er ikke hukommelsestab. Stoffet er der stadig.
Katastrofetanken har en fast form
Den springer fra en enkelt fejl til hele fremtiden på under et sekund. Jeg glemte årstallet bliver til jeg kommer aldrig ind på den uddannelse.
Tegnene i adfærden
Det sidste lag er det eneste, andre kan se, og det er samtidig det, der holder mønstret i gang.
Læsningen bliver udskudt
Du sætter dig med god samvittighed og har efter tre timer læst de samme fire sider. Det ligner dovenskab, og det er det næsten aldrig. Så længe siden ikke er vendt, er der heller ikke noget svar på, om du kan det.
Der bliver læst forkert med vilje
Genlæsning føles trygt, fordi stoffet bliver mere og mere velkendt. Velkendt føles som kunnet, og det er ikke det samme.
Fag og prøveformer bliver valgt fra
Ikke fordi faget er uinteressant, men fordi der er mundtlig eksamen i det. Det er den dyreste af dem alle, fordi den ændrer noget, der rækker længere end prøven.
Der bliver meldt fra
Sygemeldingen den morgen, hvor man faktisk har det skidt. Lettelsen bagefter siger noget om hvorfor.
Hvad kan du gøre inden på fredag?
Grebene til de sidste to uger, natten før og de første to minutter ved bordet.
Hvornår er tegnene noget andet end eksamensangst
Der er tre ting, der peger et andet sted hen, og som er værd at være opmærksom på.
Fylder det også, når der ikke er prøver? Er uroen der hele semestret og ikke kun op til en dato, handler den sjældent om prøven alene.
Er kroppen med i situationer uden bedømmelse? Hjertebanken i bussen, i biografen, i seng om aftenen. Så er det ikke bundet til det at blive vurderet.
Er det holdt op med at handle om prøven? Nogle beskriver, at frygten er blevet til frygt for selve reaktionen. At gå i sort er blevet det, man er bange for, uafhængigt af hvad man skal til.
Der stilles ingen diagnoser her, og listen ovenfor er ikke en test. Den er tre spørgsmål, der er værd at kunne svare på, inden man beslutter, hvad der skal arbejdes med.
Hvor almindeligt er det
Det er værd at få med, fordi de fleste tror, de er alene om det.
En systematisk gennemgang af tyve års forskning i skolebørn samlede 76 studier med over 53.000 børn. Prøveangst hang negativt sammen med både matematik og læsning, og med hvordan børnene så på sig selv fagligt. Det er altså hverken sjældent eller uden konsekvenser.
Blandt gymnasie- og universitetsstuderende er andelen, der oplever det i en grad, der betyder noget, i undersøgelser typisk opgjort til en betydelig del af en årgang.
Ofte stillede spørgsmål om symptomer på eksamensangst
Hjertebanken, kvalme, klamme hænder, kortere vejrtrækning og dårlig søvn natten før. Dertil bekymringstanker om konsekvensen, en overvågning af sig selv undervejs, og at læsningen bliver udskudt. De sidste to er dem, der koster mest, og dem, der er sværest at se udefra.
Ja, og de er ægte. Kvalmen kommer af, at fordøjelsen skrues ned, når alarmen går, og de klamme hænder af svedkirtler, der reagerer på alarm frem for på varme. Det er kroppens almindelige beredskab, ikke et tegn på at noget andet er galt.
Fordi der kun er plads til et vist antal ting ad gangen, mens du arbejder. Er pladsen optaget af tanker om, hvordan det går, er den ikke optaget af spørgsmålet. Det er ikke hukommelsestab, og stoffet forsvinder ikke.
Nej. Det er det samme beredskab, kroppen bruger, når du løber efter bussen. Ubehageligt, men ikke skadeligt, og et moderat niveau hænger faktisk sammen med at klare sig bedre.
Grænsen går ikke ved, hvor ubehageligt det føles, men ved hvad der bliver valgt fra. Bliver der udskudt læsning, fravalgt fag eller meldt fra på grund af det, handler det ikke længere kun om nerver før en dato.
De kropslige ligner hinanden. Forskellen ligger i tankerne: hos yngre handler bekymringen oftere om, hvad de andre tænker, og hos voksne oftere om, hvad karakteren betyder for det, der kommer bagefter.
Kilder
Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:
- Cognitive Test Anxiety and Academic Performance
- Stress, anxiety, and cognitive interference: Reactions to tests
- Revisiting the Role of Worries in Explaining the Link Between Test Anxiety and Test Performance
- Test anxiety in primary school children: A 20-year systematic review and meta-analysis
Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, der viger uden om situationer med andre, og med det, som viger-mønstret koster.